Dans24syv præsenterede en stor danse flash mob på Kulturnatten i København fredag d. 12. oktober 2012. Flash moben foregik tre gange i løbet af aftenen på Carlsberg-området i København.
Kulturnatten 2012 i Dansehallerne var desuden et overflødighedshorn af dans, for børn, unge og voksne og med både workshops, forestillinger og dans-selv-arrangementer på programmet.
Publikum kunne blandt andet opleve forestillingsuddrag af Dansk Danseteater; Loona Nights – korte eksperimenterende værker i et råt format; samt dans for børn og unge med Danseduetter og Kulturhop.