Dans24syv arrangerer Kulturnat i Dansens Hus i København d. 14. okotober kl. 20-22.
Aftenens program byder bla. på muligheden for at medvirke i Ballet Teatrets Elevskoles "Ballet Blast", som giver de besøgende chancen for at opleve Frédéric Chopins romantiske musik og Mikhail Fokines smukke koreografi på egen krop. Vi får besøg af et danseshow af det afrikanske kontinents nok mest berømte og berejste dansetrup fra Guinea Conakry 'Les Ballets Africaine'. Rytmisk Center vil optræde med moderne dans og fysisk street art, Teater Bæst, med forestillingen 'Kvinde I Vand'. Filmens univers giver os bl.a. en smagsprøve af Pernille Gardes danseforestilling 'Stilhedens Symfoni'. Der vil være forskellige workshops, akrobatik, brasiliansk dans, muligheden for at flyve og div. andre spændende installationer og overraskelser. Kom og vær med!
SE HELE PROGRAMMET HER