Dansens Hus er projektlederorganisation for Dans24syv.
Dans24syv er en landsdækkende indsats for dans, hvor nøgleordene er forankring og synliggørelse af al slags dans med den årlige fejring af Dansens Dag d. 29. april som spydspids. Dans24syv skal udbrede kendskabet til dans som motion, social aktivitet og kunstform. Dans24syv vil sætte fokus på dans 7 dage om ugen 24 timer i døgnet hele året rundt, og vil styrke de netværk og aktiviteter, der allerede er opbygget omkring Dansens Dag, og som har samlet tusindvis af mennesker de seneste år.